Om de elasttffe flydende Tings Beffaffenhcder. 493
bedre, behøves intet andet, end at forestille sig (Taf. I. Fig i.)
<r ^lindrislk Rer, som BCED, at ftaae i Vander med den ene
Ende CE. I samme Ror kan man forestille sig en bevægelig
t>cre eller Spand A, der flutter saa ueie med RoretS Sider, at
kutten ei kan ved Siderne, og heller ikke igiennem A selv, gane
'Pennem. Loftes A ved Hielp af Stangen AG > da er det klart,
' Orsrer C EI) 3 bliver er ledigt og Luft frie Rum, fordi Lebercn
A. steder Luften fov sig.
Saafremt da Vander idelig sieeg o.; forfulgte Lebercn, fordi
Gaturen havde en Afskye for et ledigt Rum, og af Aarsag, at
den selv var noget, ansaae dette sidste, saa at sige, for sin ds-
giende; saa maatte nedvendig, i hvor Heit end Loberen A
Vandet selv stig? efter. Men delte er, hvad Erfaring viser,
ikke skeer. Vandet stiger alene, saa omtrent at regne, til 3 2 Fods
og ikke derover.
3 de ældre Tider maa man enten meget sielden have giert, Ved hvad An-
m ' ledning
I -Vcrker af nicer end 15 til 16 Alens Heide, eller og ha-læus fandt Lttf-
V'v man ^cu Tid opoftct de Slutninger, fom Erfaring gav Anted- ^srr.ffa.
W liiere, af Kierlighed til forudfattede Meninger»
Nattt-
tfU5 l'lev bestandig hos Alderdommen den Aarsag, som for-
al Vandet fteeg, mdnl den skarpsindige Galiltki Tid.
I denne store Mands Tid traf del ind, at en Gartner i Flo-
tfUl v‘‘^c Vandet hoiere i Veiret, end til 3 2 Fods Hoide,
^au Forundring ar see , at dette aldrig vilde gaae an.
«"det blev til denne Heide altid staaende, nemlig i Florentins?
Rrr 3
Maal