494 Ferste Forclce/ning.
Maal til 18 Alen, uagtet at Roret tilforladelig var Luft - frie.
Han forlangte desangaaenbe at vide Galiæi Mening. Dette store
Genie saae strap, at en bestemt Virkning maatte komme af visse
bestemte Kræfter. Der var intet, hvorfra disse sidste kunde komme,
uden fra Luftens Tyngde alene, med mindre, at Naturens Afskyr
for er ledigt Rum ikke strak sig til en stsrre Heide end 3 r Fod.
Gali'cms 5e, GalilcritS vilde være derom bedre oq pas andre Maader for-
viist« Luftens
Tnugde deraf,at visskt. Han sammenpressede Luften, faa godt som han kunde, i en
Luftv'ie'd?mc!rrunb Flasse forsyned (Taf. I. Fiq. 2.), med et Rer og en Hane. I
t>cnne en Aabnmg, igiermem hvilken Luften ved Hü lp afcn
Sproike kunde presses ind i Flaff'eri. Vred man Hanen derimod
om, kunde Luften ikke gaae igün ud. Han veiede den baade fer og
siden paa en let bevægelig Vegt, og fandt, ak Flaffcn med sammentrykt
Lnfl var tungest. Han gjorde endnu' nogle mmdre Forseg, som vel
beviiste nogenlunde Luftens Tyngde, men ikke i den Fuldkommenhed,
hvori den siden er blevet viist. Han synes at have vakler imellem
begge Hypotheser, og mest at have yndet den gamle.
Saa tidt som man paa Galilen Maave trykker Luften sam-
men udi fiirkankede Glas, og tager sig ei i 2(gt, ar Luften ei uden
i ringe Grad sammeutrykkes, da fpreugcr den Glasset, saa Styk-
kerne endog kunde flyve omkring og giøre Skade. Dette beviser og,
at Luften er elastisk, eller soger at brede sig ub paa alle Sider.
§. 10.
Det samme blev Galilæi fortredelige Skiebne tillod ham ikke at aiere alle de
siden beviist ved, .
Kugler, af hvil- herhi) herende Underssgninger. Man forsøgte der samme siden paa
. andre