Om de elafliffe findende Ttngö Beffaffcnhedcr. 495
andre Maader. Man fandt ar Ilden drev Luften ud, og gior- ke Lustm blev,a-
de den overmaade tynd i Karrene. Dean veiede glsdde og kolde tlKn,
hule Meral Kugler; man fandr at kolde, i hvilke Luften var i sin
sulde Tykkelse, vare tungere, end de samme, naar de vare gloende,
og Luften var ved Varmen as dem jager ud; hvilket at ffee, vi i
det fslgende ffulde vift.
Luftens Tnngde blev siden bedre bekiendt ved Barometret, da
Twicelti Galilari berømmelige Discipel fandt, ar Qvegselvel ei stceg
uden til 2 8 <£onim<r i tt Luft-frie Rum, saa Naturene Atffye her
tffc engang skrak sig til 3 2 ^>side. Nat'ren- Afl^yr var
altsaa Vi skulle tale om Barometret siden. Man blev
overbeviist om, at Luften var rung; man veed i vor Tid at give
derpaa BeviiS paa Utallige mange Maader. Og man er ligeledes
overbeviist om, at alle andre flydende elastiffe Materier ligeledes
tunge.
§. I**
Men faafnart fom dette er, faa fe« enhver let, at alle
foromtalte hydroftatiffe Regler, som tilkomme alle de flydende Ma- anvendes tilLuft
serier j Almindelighed, maa ligeledes tilkomme Luften og de flyden- stande elastiske
de Materier af dens Elags. De maa nemlig alle ester faramt
^kgler trykke over s!g, under sig, paa Sidt«, dg esker alle andre
Direktioner. Deres -verst« Flad« maa altid, »aar de hvile, t«rt
" horizonialPlan. Dr maa stige i de tungert flydende Materier,
de lettere maa stige i dem selv igien.
Dette have de alt tilfelleS med dr flydende Marener, hvilke
W i de hydroftatiffe Forelasninger alene have betragter fra ro Bie-
PuRkrer;