Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
____Om de elasLisse flydende TLngS Beffaffcnheder. 497 nic9ct kone Distancer. Kræfterne, der ere som Kubus og de stsrre Herder af Distancen forkcert, ere, i Henseende til Attraktionen, af famine Beskaffenhed. §.298 Stat, i Anmerkli. Forffiellcn imellem de Kræfter, hvormed Lusrenö og Vandets Dele drive hverandre fra sig, bestaaer derfor deri, at de ferste ftrek- fe til overmande store, de sidste ikke uden paa meget smaa Di- stancer, og saa længe, som disse Kræfter virke, ere begge flydende. Men et er her i <ær besynderligt, at da Luftens og Vandels egent lu)^e Natur synes at bestaae i deres Deles repulsive Kræfter, er bec bo9 en vis Distance, udi hvilken begge yltre en sammenhengen- de Kraft, hvilken viser sig i Vandet, haar det bliver til JiS, eller cu Materie, og i Luften ligeledes, faa lidt fom den taber sin Elasticitet, hvilket kan skce paa en Mængde Maadcr. I sær fæster Lilften sig j andre Legemer, i Planternes for Exempel, og Dyrenes, ^^taf kommer tildeels den utroelige Mængde Luft, som trekkeS ud af dem, naar de ved Forraadnelse, eller paa andre Maader, oplsseS. Men vj vil(e her ikke indlade os videre i de til Physik egentlig hen- horende Vetragtninger over Luften, for at fortsætte det, fom er her weer vores Sag. §. 13» . Da de elastiste flydende Ting lade sig sammentrykke, ^und^r« folger deraf, at i dem de underste Lav , naar de hvile, altid hende Ting tyk- ere -.-es , kere,end de over« 'yccere, end de everste. Thi Virkningen maa voxe, som Aar- D"tne Aar sag er (i det mindste tildeels og bestandig) Sugden af ben overliggende Materie, følgelig maa de Underste Dele nødvendig blive mecr faminentrykte, end de overste, derfor S öö maa