498 Forste Forelæsning.__________________
nua og de underst« Lav i delle Slags Malerier røre tykkere, end
i de, som af dc overliggendcs Vezl ikke lade sig sammemrytte.
§. 14.
Tykkere e la stifte Med Tykkelsen voxer Elasticiteten ; den taber sig ligeledes,
samme Slags NE Tykkelsen formindffes, om Graden af Varmen er den sarr.-
fikittt^"E de me. Thi saasnart ved de sammentrykkende Kræfter de flydende
tyndere,, om elasliffe Tinas Dele ere komne i Ligevegt under sig, og i Ligevegt
Grade af Var-
men er den sam- med de Kræfter, af hvilke de trykkes sammen i et smallere Runi,
niaa de nsdvendig soge ligesaa stærk at trykke imod, som de selv
trykkes; men det Flydende bliver, i det Det sammentryktes, tykkere;
Folgelig voxer Elasticitetens Kræfter i samme Grad, som de, der
foraarsage den, det er, som de, der sammentrykke de elastiffe fly-
dende Malerier i et mindre Rum, følgelig og altid i en vis For-
hold af Tykkelsen. Saa man kan altid sige, at Elasticiteten er de
trykkende Kræfter proportionert. I hvad Forhold derimod, at den er
Tykkelsen proportionert, maa afgiereo ved Forseg.
Blive disse Kræfter mindre, brede de elastiffe skydende Ting
sig sirax ud over et storre Rnm , rhi til at give dem cn vis Tyk-
kelse, irdfordres visse Kræfter (§. 13.), og saasnart som disse Kræf-
ter ei meer staaer imod, som fsr, faae de af Elasticiteten Overmagt,
saa Delene kunde drive hinanden længere fra sig, §. i 2. Men
da de elastiske Materier tillige cre flydende, soge de nødvendig at
brede sig ud ester alle muelige Direktioner lige stærk, i Folge af de
siydende Tings almindelige Egenffaber, hvilke forhen cre blevne for-
klarre i de hydrostatiske Forelæsninger.
Dette