Om Barometret. 501
|H ih __- i imm »i -———————
de Fortog, hvilke oiensynlig forsikre os om, at den trykker s-, e»stm« For-
under sig, over sig og paa Sircn. Disse Forsog ere nogle Tyngde kunde
'»ed af de aldste, og blcve strar efter Galilai Tid gierte aftienM-
hüns vcerdige og skarpsindige Dlscipe! £oiicc(li/ ved Hielp
af det simple, men ypperlige Instrument, som i vor Tid
er saa gemeenk, og man ^crdvanlig tiender under Navn af
Veir Glasser eller Barometret.
§» !7-
Delte sidste er (Taf.1. Fig. 3.) et simpelt GlaS - Ror EG, Barometret be-
- Y skrives-
PM maa vare i del mindste af 3 1 Tommers Længde efter Ryrnsk
^aal, og Ulkt i den ene Ende ufciE, men neden til aabent under (r.
Man rager reent Qvegselv, vender Rerer EG om, og fylder det
wed Qvegsslvet. SledcS dette sidste sammen med en Staal-Traad,
bliver det let recnt fra Luft-Bul l r. Er Reret EG saalcdes ende-
^endr og ret ftldt med Qvegselv, er der ingen Tvivl paa, al det
jo tillige er frie for Luft. Holder man da Fingeren for, imedens
§t Rsrel vendes o tu, øg sættes med Enden Ci i ct lidet Kar, syldt
med Qvegsslv, ACDB. Saa vil man fte, ar Qvegsslvet i EG,
i hvor langt end ar dette Rer er, falder af sig selv til en Hoide
rver QvegsslvctS Vand LinieAGB udi Karret, der er omtrent 28
,il 30 Tommer, og bliver siden i denne Heide fast uforanderlig
staaende.
Dette Instrument, saaledes tillavet, er det, man kalder Ba-
rometret. I» v^ere Reret er, deslo bedre er det, forbi daade
Mercurii Rivning paa Glass.t da cr mindre; Luft Bublerne, i det
^erel fyldes, kunde bedre faacs ud af Qvegsolvet, og den uordent-
S s s 3 lige