Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Anden Forelccönlng. Der 502 lige Figur, som O^vegsslvet i de engere Glas-Rsr, i fit allereverste «di F, oltid amager, da meget mindre merkes. §. 18. Eftertanker man dette Forsog, da moder i bet strax noget, som syneö at stride med de sædvanlige hydrostatiffe Regler. Alle de flydende Tings overste Flade bor vare et horizontalt Plan, derfor burde Qvegsolvet ei staae hoiere i RorerM, end teatret ACDB. §. 74 Hydr.For. Men det staaer her 28 til zoRhinffe Tommer at regne hoiere i Roret EG, end i Karret. Folg c lig er det ei Qvegsolvets egen Tryk- ning, fom fan foraarsage, at det stiger. Grirnden ni a a lig< ge i en anden flydende Materie, og det af denne Aarsag. Vi have for sagt (§. 136 Hydrost. Forel.), at naar to flydende Marener i Ror med felles Aabning trykke paa hverandre; da stiger den tungere langt fra ikke til den Hol- de i sit Ror, fom den (ettere t sit. Forestiller man sig der» for i forrige Tilfalde (Taf. I.Fig. 4.) et virkeligt Ror ^6, i hvilket Qvegsolvet staaer ril den Hordes,, og derpaa et andet HK,fom naaer til det overste afAtmosphceren, og hvonLuften staaer. Da trykke disse to flydende Materier paa hverandre saaledes, at side« Qoegsolvet er overmaade meget tungere i sit Ror, end Luften i sit, kan det forste heller ikke r i det det holder Ligevegt med Luften/ staae uden til en overmaade ringe Hvide, imod hvad Atmosphcrrens eller Dunst-Kred- sens Hoide er. Holderne ere nemlig i forkcert Forhold af de specifike Tyngder.