544
Femte Forelæsning.
Mængde Luft Man kan af disse to Formuler alkid bestemme, naar en vis
opfyleet. Luft er ladt ind i Rsret, baade hvad Luftens og hvad Qveg«
folvetS Herder udi Rsret blive, i Folge Theorien. Man vil altid
finde, at Erfaring tresser nogenlunde ind med denne sidste, faa der er
ingen Tvivl paa, nt jo Luften her hos os fortynder sig paa det nærme-
ste saalcdes, at de Rum, over hvilke den udbreder sig, blive Elastici-
tetens Kræfter forkeert-vtis proportionerte.
§. 64.
Ligeledes og «f Vil man flndi?, hvad tust af samme Tykkelse, fom Lusten« s-rdv>m-
Qvegsolvets
Hoibe i Roret (tqe her hos os, der er i et "Barometer Rsr, naar den Horde, tU hvilken
samme Ejndflllt' O.vegselvct i det staaer, er given, tilligemed detS Hside, i et andet Luft-
Lufts'Mængde. ledigt Barometer; da beheves ikkuns at anfte i den Lighed xx — c*
c a = ab, x som en Størrelse, der er given, tilligemed de evrige, b
XX — cx *
undtagen, som er den, der seges; da man strap faaer b = __________
Paa samme Maade, som disse Udregninger ere blevne giorte,
kunde andre iligemaade giereS, for hvad anden flydende Materie
der stiger i Rorene; alene at den Heide, hvortil de stige, trykte af
Atmosphærens Tyngde ferst er bekiendt, eller, hvilket er det sam-
me; deres specifike Tyngder imod Qvegsslvet.
De Rum under- Efter at have igiennemgaaet det fornemmeste, som er at agte
fi<T' Henseende til Luftens adMlige Forkyndelser, ville vi ligeledes un-
san,mentrykke i det. som haver Henseende paa den samiuentrykte Luft. Er
udi Kar, som kil 1 J 1 ' . .
rAlrriln-