Om Vind - Bossen. 559
§» 72.
Vi have i det forrige undersogt Beffaffenheden af Lus' I den Hypothe-
cs Elasticitet, for saavidt den alene blev foraarsaget enten Barlmn^r»!»
af den overliggende Lufts, eller af andre Tyngders Tryk- ^samm7?be-
uing, i hvilken Hypothese man kan antage, at Tykkelsen ev domett-et
oltit> Trykningen og de elastiffe Krckfter proportionert. Men Stedernes Di-
man maa herved vel agte, at vi antage i alt det foregaaen- Linien afHaver,'
de al Lust, som at have den samme Grad af Varme. Thi
have for sagt, at adstillige Grader af Varmen give £uMdiCVfrej;ctt’?e''
„ kende Kræfter
tcn adstrlllge Krafter. proportionerte.
Imidlertid dersom man ikke vil fte paa den Forffiel,
som disse jidsre kunne foraarsage udi Luften, og hvorledes
bené elastiffe Krcrfter ved Varmen t adstillige Lav kunne
forandres, men simpel hen antage, at alle Forandringer i
barometret have simpel hen deres Oprindelse af Forandrin-
gerne i den over Barometret liggende Luft-Skotte, regner
fra det Sted, Barometret er sat, indtil det overste af Al-
mosphceren, da kan man i samme Hypothese bestemme, ved
Hielp af Barometret, hvor hoit Stederne paa Jorden ligge
over Vand-Linien af Havet.
Thi der er klart, at jo hoiere man stiger op efter, af
destomindre Tyngde bliver Luft Skotten, og at derfor Qveg-
solvet i Barometret maa falde, uden at kunde paa Steder,
der ligge hoit over Havet, staae ligesaa hoit, som paa de
nedrige, der ligge strax ved dette sidstes Vand-Linie. Man
beoijer let, at om Tyngden og Varmen i Luftens Dele var
den famine hele Atmosphären op igiemiem, da, naar Hoi-
ven