Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Femte Forelæsning. 560 verne over Jorden voxe og tage til i arirhmelifl Forhold, maatte Luften fortyndes og tabe af line elastiske Kraner t de dertil svarende Punkter, ester geometris? Forhold Q Saa at derfor og Holderne af Qvegsolvet i samme Forhold formindskes. Eller, om Luftens Tykkelse i en vis Holde over Atmosphären kaldes y, dennes Holde over Vand-Linien df Agdet x> del bliver Log. 50194* (*) Thi forestiller Ag ?lthmosphærens hele Hsibe fra Jordens lrederste Flade her 7 hos os indtil dens allerøverste, og AB Luftens Tykkelse neden ved Jor- den, -/dens Tykkelse paa et hvert andet Sted over Jorden, hvor man vil, og den krumme Lime MB den, hvis Ordinater ere som alle Tyk- kelserne hele Hoiden gA op igiennem, da er -/ proportionert gf, og AB proportionelt gA, nemlig Tykkelserne antages som de sammentrykkenb« Tyngder, kaldes Ag, hvilken Tyngde altid tv bekiendt afBarome, tret,' AB, Å; Ae, x ; ef, y ; ba ev *: <» = y : eg, eker Luften« *X Trykning udi e — b • Tages cd rrendelig nær saa Lllftens Tykkelse nbi Elementer edef overalter den samme, da bliver cdef= y dx, og Trykningen ie, som "y foraarsager Tykkelsen ef^fydx. Men denne Trykning er og () , fsl- gelig bliver j =/y^. eller — eller cdy =—ydx. Els- hentet dy tages negtende, for-i naar x rager til, tager y af. cdy , Da cdy zz — ydx > saa bliver “ = — “x > Sniutt hdB er en logarithmist Linie, i hvilken cLy = — *> følgelig er x pr»- portjomrt Log. -» og derfor tage Tykkelserne, fslgelig og Luftens tla« y stist«