572 Siette Forelæsning.
mere og koldere, men ikke i hvad Grad. Man havde i
dette Instrument intet fast og bekiendt Punkt at regne fra,
thi det Punkt man kaldte temperert, og hvorfra Regnin-
gen begyndte, var uden vist Maal antaget simpel hen efter
sandselig Folelse. Jnddeelningen paa Grad-Limen viiste
ikke engang, om hvad Deel af den hele Indhold, at det Fly-
dende havde bredet sig ud. Folgelig kunde man ved dette
Thermometer, endog naar det var Luft-frie, ikke bestemme,
naar Varme og Kuld vare paa adskillige Skeder i Verden
de samme. Thi dertil maa man antage, at naar den fly-
vende Materie i adffillige Thermometrer er af samme ind-
vortes Beskaffenhed, at da de Grader af Varme ere de
samme, under hvilke de brede sig ud om den samme Deel
af deres hele Indhold, og ligeledes de Grader af Kuld de
samme, under hvilke de trekke sig. sammen om lige store
Dele af der Hele.
$♦ 78.
Disse Hoved-Feil fandt man dog snart Middel til at
hielpe. Man iagttog, at i et Thermometer steeg det gUy-
^;rtnvii limits,' dende til alle Tider og paa alle Skeder til samme Holde i
som^aa^da ' naar det blev sat i reent sodt Vand, som begyndte
siden en Mæng-at fryse, eller i Iis og Snee, som var fcrrdig til at smelte,
de af altdre .. §
Punkter kunne Dette Punkt paa Thermometret er og virkelig faa uforcm-
Tbermomet/ct' derligt under alle adstillige Forsog, faa man af intet andet
!em^ af kan bedre betiene sig/ for fra det af at begynde Ilbddeel-
ningen af Graderne til Varme op ester, for Kulden ned
efter.
Thermometrer-
ne indrettes best
efter de faste