Om Thermometret. 573
ester. Thi endflionr man ligeledes, efter Mr. Amontons
forste Forsog, finder, at reent sodt kaagende Vand heller
ikke tager uden en vis Varme til sig, saa er det dog ikke,
uden paa det ncermeste, at dette Punkt er et fast Punkt,
fordi at, efter Fahrenheit, man idelig haver erfaret, at det
kaagende Vand blev lidet varmere, naar Barometret stod
hmr og Luften var tung, end naar denne var lettere og Ba-
rometret stod lavt. Saaledes maa man tillige anmerke
Barometrets Holde, naar man vil ansee det Punkt af kaa-
gende Valid, fom et fast Punkt. Man bestemmer ellers
let disse to Punkter paa Thermomettet, ved at dekke Kug-
len og en Deel af Roret forst til med Iis eller Snee, som
begynder at smelte. Naar der Flydende deri ikke meet fal-
der, tegner man paa Glasset det Punkt af forste Kulde, og
siden paa Skalen eller Grad-Linien. Derpaa varmer man
ferst Kuglen med Haanden, holder den siden over Eemm
kaagende Vand, og fætter endelig i dette sidste Kuglen
med en Deel af Roret, naar det flydende i Thermometret ikke
weer stiger, merker man, som for, det Punkt af kaagende
Vand. Man kan endnu regne det tredje faste Punkt. I
en anseelig Dybde nede« Under Jorden, i meget dybe Kiel-
dere staaer Thermometret mestendeelö uden Forandring til
samme Holde, i det mindste ere Forandringerne ikke uderr
meget smaa. Dette Punkt er det, som man betegner paa
Thermometrerne med Navn af Temperere. Men af alle tre
er det forste unegrelig det beste og bestandigste. Man leg-
Ler foruden dem andre ind paa Thermometreme f for Ex*
Dd dd 3 ven