Om Termometret.
577
Af disse Aarsager haver man giørt Vrug af Thermometer
wed O.vegselv, efter Fahrenheits Excmpel. I den Anledning maa
^lltes, at O.vegsslvet langt fra ikke udbreder sig saa meget, som Viiu-
Spiritus, thi imod at denne fra Iis - Punktet til det af kaagende
Vand udbreder sig om Dele, udbreder sig derimod ikke Qveg-
sbiv om meer end Dele. Derimod kan Rerene til Qvegselv-
^hermometer tages meget finere, end tilViin-Spirims, og disse saale-
des derved gisres, i Henseende til Udbredelsen, kiendeligere. Des-
uden haver Qvegsolvet der frem for Viin-SpirituS, at det ulige ha-
Ligere ytlrer sine Forandringer. Saaledes bruger O.vegfslvet ikke
uden 15 Sekunder, for at naae sin stsrste Udbredelse; Viin - (9et*
fan derimod omtrent et Minut og 2 2 Sekunder. I en Mcrngöe
Forseg ex tene af betydelig Vigtighed, at Thermometret er let be-
vcegeligt. Da dertil endnu kommer, at man ved Qvegsolv - Thers
niometrerne kan maale store Grader af Varmen, saa er det ikke uden
8§ie, at man i en Mængde Tilfælde giver dem Fortrinet for de
andre, allermest da Qvegsslvet i Tidens Lamgde ei forandrer sin
Udbredelses Krast.
2 de Fahrenheits^ Thermometrer, med reent og tort Qveg«
lslv og uden Luft, begynder o ved Salmiak Kulden, hvorfra til
Jis--Punkten falde 3 2", eller lige Dele, men imellem Jis-Pnnktet
°9 kaagende Vand 130 . Saa at Graden af kaagende Vand tt(<
kiendegives ved 212 . Man giver Kuglens Indhold on vis For-
hold til Rorets; gemeenliq fowffnveS den af r i r2 4 til 670,
f°v al give Thermometret en begvern Længde. Er ellers en
saadan bestemt Forhold sar, da maa alle efter den giotte Ther-
Uiomctvct nsdvmdig under de samme Omstændigheder vise den
Ee ee samme