Srette Forelcrsning.
578
§.80.
famme Grad of Varme og Kuld, og saaledes vorre overeen-
ftemmende (*)♦
F) Da Fahrenheit ikke saa nsie bekymrer sig om, at Roret hcelt igiennem er
lige, og hos ham Inddeelningen heller ikke er given i visse Dele
Qvegsolvets hele Indhold, saa ere de af Delisle i de Henseende noget
notere. I Lisse veies forst Thermometer - Rsre) med Kuglen, og ved
en liden Cylinder Qvegsslv, sorn man lader lobe langs hen efter Rsret,
og overalt maaler, undersøger man, om Roret er overalt af samme
Vidde, og iagttager Ulighederne, for derefter at rette sig i Znbdeelnin,
-en- Er Roret, som det bør være, sættes det, fyldt med reent og tort
Qvegsslv, i tn kold Luft. Qvegsslvet i Reret veies noie. Dcr-
paa sættes Thermonmret i knagende Vand, det Qvegsslv, som La
flyder ud, veies ligeledes nsie. Saaledes er hele Thermomctrets Ind-
hold som hele Vegten af Qvegsslvet. Sættes det derpaa i Zis, som er
paa Vcie til at smelte, da det trekker sig sammen , saa er den Deel af
den hele Indhold, om hvilken det imellcm disse to Punkter trekker sig
tømmen, som Vegten af bet udflodte Qvegsslv ; følgelig er Forholden
imellem Rsrets Zndhold og den Deel af det, som ligger imellem Zis«
Punktet og det af kaagende Vand, bekiendt. Men Nsrets hele Ind-
hold er og som den Deel Qvegsolv, der virkelig blev tilbage i Roret,
»<w nemlig Qvegsolvet haver ftaet sin storsre Udbredelse ved Varmen.
Kslgelig, om denne sættes iooo, da findes i deslige Dele den hele Di-
stance -verst fra Reret af ned ril JiöPunktet. Saaledes give Grader-
«e af Jnbdeelningen tilkiende, om hvor mange Dele af den hele forom-
talte Udbredelse at Qvegsolvet under en vis Grad ns Varme haver trokket
sig sammen, saa at derfor alle Grader af Varme under knagende Vand
«nsees som Grader afKulde. Derfor stager ved knagende Vand o °, og
Jc Svrige Jnddeelninger gaae derpaa i et fort langs ned efter Grad-Li-
»ir«. Det Delislifle Thermometer er saaledes i Maaden at tælle det
Reaumurske imodsat. Foruden disse Therwometrer ere endnu aitdre blev-
m bekiendtgiorte, mm som intet betydeligt have, hvorfor de skulde fær»
tig erindres,