Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

586 Siette ForelcesnLng. Fig. i z.) en Nagle, fra hvilken omkring nogle Tridser gaaer en Hampe- eßet Tarme-Snor, i hvis Ende henger en Tyng- de C, med Visere D, hvilken bevæger sig, alt fom Snoren trekker sig sammen og iglen bliver längere, op ester er Bret EF, som er deelt i lige Dele, af hvis Mamgde op imod E, eller ned imod F, som Tyngden beskriver, man kan flutre sig, til Graden af Fugtigheden udi Lnften. Paa samme Princip grunder sig folgende. B er (Taf. IL Fig. 14.) en Snor, hengt fast ved en Navle udi A. I Enden af den henger en Tyngde T med Visere C, under den ligger en Cirkel, inddeelt i Grader eller lige Dele. Alt som Snoren bliver fugtigere eller torrere til, lober Viseren nicer og meer rundt om frem ad eller tilbage. Af de Gra- ders Antal, Viseren viser, kan Omlobels Swrrelse fluttes. Man glor disse Instrumenter endml paa andre Maader. 86. Luftens Tykkelser og Forkyndelser rette sig ikke efter de- res elastiffe Krafter, diffe sidste kunde til adskillige Tykkelser i Luften under adffillige Grader af Varme og Kuld vcrre de famme, som for sagt. Ligeledes rette de sig heller ikke ester Atmosphwrens Tyngde; ssiont Barometret staaer til samme Holde, kan Tykkelsen og Forkyndelsen af Luften dog vare meget adffillig. Man behover derfor et eget Instru- ment til at maale Tykkelserne af Luften , hvilket man kal- der Manometret. Det beste af alle hidtil opfundne forevi- ses Taf. IL Fig. 15. Paa en ovmnaade let bevagelig og nole