Om Manometret.
587
noie visende Vegt henger en Halv Kugle A, som Luften er
pumpet ud af, og et tungt Lod B, hvilke sattes paa den
Tid, da Instrumentet forfcrrdiges, i Ligevegt med hverandre.
Jo skorre og lettere Kuglen A er, jo mindre og tungere
derimod at B er, desto bedre ere de begge stikkede til at
maale Luftens Forandringer i Tykkelse. Thi man seer strar,
saasnart fom Luften bliver rykkere, maa A tabe meer af
sin Tyngde, og B overveje den. Bliver den derimod tyn-
dere, vinder A t Tyngde. Er da B meget tung og liden,
laa dens Tilvext og Tab udi Tyngde ved disse Forandrin-
ger udi Lusten kan ansees som intet; da viser en storre eller
mindre Vinkel-Bevagelse udi Tungen af Vegrcn, hvad Lus-
ten er blevet rykkere eller tyndere. Man glor denne Vin-
kel -Bevægelse kiendelig ved en Bue, inddeelt udi Grader,
som Tungen af Vegten spiller hen over. Det Punkt, fom
Wt Ligevegten til det Oieblik, da Instrumentet forsirrdiges,
beregnes ved o. For at legge de andre Inddeelnings-Punk-
ter ind paa Buen, gwr man best i at formere Tyngden sorst
af Kuglen i A, siden afBlye-Loddet i B, med et Gran
efter det andet, og ved et hvert af den at tegne (farp paa
Qnadramen de Punkter, som Tungen da viser. Thi For-
stiellene imellem Tykkelserne af Luften i det Sieblik, da In-
strumentet blev giort, og til et hvert andet siden i Tiden,
ere da udi Gran som de Tal, Tungen viser. Man behover
derfor at vide meget noie Luftens Tyngde under det sphari-
ste Volumen eller Omsvob A til den Tid, da Instrumen-
ler blev giort, for siden til alle andre at kunde vide Tykkel-
Ff ff 2 sen.