Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Almindeligere Hydrauliske Methoder. 605 cc tyngdens Center af den hele Massa ligeledes noget faldet, for Ex- fra T til /) hvorved vindes i det hele System en Bevægelse, som, om den gik op efter, maatte giøre, at den hele Massa, eller dens Tyngdes Center, igien maatte kunde stige saa heit, som det var faldet. Saaftemt derfor at man i et hvert givet Tilfælde ssger Elementet af det virkelige Fald, hvilket vi ville kalde dF. Og ligeledes Elementet dS af den muelige Stigning (den Heide nemlig, som Vander kunde stige, om Stigning s?ede) da maa blive Æ~^S, fvilht er den almindelige Lighed, hvorved samtlig disse Sporsmaal bor kunde oplyses; saaftemt nemlig, at man saaledes, som vi §er have giovt det, ikke seer paa de Hindringer i Bevægelsen, hvil- ken kunde komme udvortes fra, som de af Friktionen og andre deslige. §- 2. For ot finde Elementet af Stigningen, maa man betragte Maadenvises, hele Vand , som inddeelt i uendelig mange sin a a Lag , og an- tao,e 1) al i et hvert horizontale Lag, som cd, Bevægelsen udi Draaberne er den samme. Denne Hypothese er vel ikke alde- fordi Vandet hcnger ved Siderne af sin Kanal, og be- inde ved dem langsommere, i sær forhindres det udi Vevcr- Zelsen, om Karret gaaer i Bugter inde ved Siderne. Men saa- snait som Karrer eller Kanalen er af nogenlunde Bredde, kan den- nc Hui dring i Bevægelsen ansees for ubetydelig. 2) Seer man at saasnart som Aabningerne, »giennem hvilke det samme Varld udi saninle Tid ffal bevæges, ere foranderlige, snart større, snart igien Uilndre, maa Hastigheden igiennem erihver af disse adffillige Aabnin- 9er vcere i forkeert Forhold afAabmngen (§. 12). Kaldes da Aab- Hh HH 3 ningen