Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Almindeligere HydrcmMe Methoder. 6i; ir. Imod Sluminaen af Vandets Bcvkrgelsc ndi Karret, naeir D^er ikkeest« J k den nsre Theory iet nemlig er mest udflydt, bliver x meget liden imod a; og da -sr rigtlgt,at det ud- gydende Vands ” st«rre end », bliver i — en negtcnde Slorrrlft, faa at dcr- H^'somsv« rer til Vandets 1 ~ wn*. Hside i Karret nn x overAabmngen. f« i kigheden §. 6 ^ "■) bliver meget lidcn imod Og ' = ’ 09 = x = -A-’-. H°°raf fert, at jo perre en Deel 2 n bliver af m , destomeer ovcrgaaer Heiden, svarer til den Hastighed, som Vandet imod Slutningen flyder ud wcd Vandets Horde udi Karret. Er derimod Aabningen n over- iMflaöe liden, bliver g, zzz x. Hvoraf fuldkommen sees, at den Theorie, der i alle Tilfælde antager Vandets Hastighed, der flyder ud, for at være faa stor som den, der kan vindes ved Faldet igien- nem Vandets Heide udi Karret, aldeles ikke er faa noie og 6c# fanit, fom den burde være, uagtet at den udi Brugen med Foe- deel til Machinernes Udregning kan anvendes, fordi den anseelig u«rmer sig til Hastighedernes virkelige Vcrrdie. §. 12. Dersom (Tas. I. Fig. 5.) et cylindrisk, eller hvad andet Kar Hastighedens Man vil, ABCD haver el Rer ghfe i Enden, hvorigennem Van-naarVanderfl,)- styder Ud, og Støbningerne gh, ef an fees som meget fmaa, eller N'aadelig Sterrelse imod Llabningen ^VI) i Karret, da bliver dog hengende Ror- Hastigheden , hvormed Vandet flyder ud i ef, den, som fvarer til dcn hele Hside af Vandet baade i Reret og i Karret, naar nem- Ji ii Z lig