Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

6:8 Anden Forelæsning. ,.■ „xz x-Sawww* *>g<..if —H» fl—w—^lll2.ilWMIIUI^W^pr som og efter hvad Erfaring viser, saaledes; at ab forholder sig ril cd = v/2 : i* Folgelig, naar man vil af det ud- lsbne Vands Mcrngde ffutte sig til Hastigheden, bor man ikke regne paa Aabningen ab9 men paa Aabningen cd9 eller paa (ab) : \/ 2, Man kan forsikre sig em dette sidste, ved virkelig at maale Diametrerne udi Aabningerne ab og cd9 da man finder deres For- hold at være den af 25:21. Da derfor cirkulære Aabninger for- holde sig som Diametrernes Quadrater, saa blive Aabningerne felv = 25,25 : 21. 21 > eller \/ 2: 1, §- 21. Felgekig maa den forrige (Sætning forandres tik = \/ 2 X, T. H. Hvoraf Hastigheden af det udflydende Vand strax findes; thi H =: (Q): (\/2. A.T), Og man seer paa selv- samme Maade, at man i alle deslige Beregninger over Mængden af det i en given Tid med en vis Hastighed udflydende Vand altid i Skeden for Aabningen ab selv, maa betreue sig af den sammen- rrokne Srraaleö Aabning cd (*). §. 22, (*) Den berømte Neuton er den forste, som nian haver denne Anmerkning at takke, og den synes ar have været Aarsag i, at denne store Geometer' holdt for, at Hastigheden, hvormed Vandet flod ud i ab, fkke var no» gen anden, end -den, som svarede til Vandets halve Hoibe over ab udi Karret- Thi da igiennem ba j samme Tid bestandig maa flyde ligesaa« meget Vand, som igiennem cd ; saa maa og nødvendig Hastigheden i *b være i den Forhold as 1; 1/2 imod Hastigheden udi cd. Men HaAtK