Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om det udflydende Vands McengDe. 629 22. Denne Vand-StraalenS Sammenkrekumg ndi cd kommer til ^Hvoraf be ime flor Deel af det nederste Vand i Karret ders ffieve Bevægelse hen »ing i Straalen - cvi kommer, og imod Aabniligen cds hvorfor den og kan forekommes, dersom hvorledes den dct, i S,eden for at bcvnge sig igiennem m smal cyttnvriss Aa»- ning, som ab, bevæger sig igiennem et lidet eylindriff Rer af sam- Rer. Me Vidde, og feiet til Aabningen ab. Er derimod et faadant Rer, som sættes paa ab koniff, og faaledee anlagt udi ab, ak den smallere Ende cd ligger nederst, da trekker Aaren sig altid sammen neden under cd. Men er Roret konifV, og saaledeö anlagt, font i Fig. g, at Igiennem kom» ffe Ror, hvis den bredeste Diameter vender ned eller ud efter fra Karret, da skeer vide Ende ww* Ll ll 3 det Hastigheden — i ' (Zi faaes ved Faldet igiennem Hsider som og i« Fyfgelig kan Hastigheden udi ab ikke være nogen anden, end ben, der svarer til Vandets halve Hside over ab udi Karret- Herved maa dog vel agtes, at her ikke meer handles om, hvad Hastigheden udi ab er i fig, nien hvad ben bliver, naar.Straalen udi cd haver trekket sig sam» men, faa cd =■ (ab): V2* Men deraf kan ei sluttes, hvad den vir- kelig i sig var i ab, naar i cd ingen Sammemrekning af Straalen hav- de Sted. Thi at denne Hastighed da i sig er anderledes, kan strax erfa- res, naar man i ab hefter et lidet cylindrisk Ror til Aabningen af sam- me Bidde, som Aabningen selv, fordi da flyder Straalen ud, ilden ak trekke sig sammen, efter hvad Erfaring viser, med den Hastighed, som svarer til Vandets hele Hside over ab udi Karrer- Saa at den samme Kraft, som trekker i horizontal Bevægelse Skraale>r sammen langs hett ister ac t sveekker og Hastigheden udi ab; s«a ar deraf intet kan sluttes.