Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

648 Tredie Forelæsnings 2) Hastighederne, hvormed Vandet flyder Ud af adffillige Aabninger, forholde sig som det udflydie Vands Mængde ligefrem, men Aabningerne og Tiderne forkeert tagne. 3) Tider- Csefficienter, der svare til samme Hside af x, finder z — \/ arc 5<i4 -v- 48^2 64r2c2-x ---------—————— Jx4-------0. s. v. 128. 8. r3c3[/ ire V Derfor bliver ircX d3 4- %rcå 9 5^4-48^'+64^? n --------—X1 —-----------~ =-V 2----____ 9. 32. rTc\/TCV 11. 552.r’t arc e. s. V., hvilket, naar divideres, som forhen, med Figurens Indhold eller supcrficielle Rum, faaes Mrddel-Hasrighcden. Nemlig, 0111 i Ste- ben for * , sættes ar, da for den hele Lirkel - Aabuing; men sættes ä ~ r, da for Halv-Cirklcn; og eftersom x rages storre eller mindre end r, da for Aabninger, som ere Cirkel-Stykker. -Ran kan paa samme Maade bestemme Middel-Hasriecheden for Halv- Cirkler, hvis horizontale Halv-Diameter vender op efter, men de foiw me siel den for i Praxis. Man kan giøre det samme for andre krumlir nede Aabninger , hvilket heraf fuldkommen sees. Men vi ville derved, fom ved det milldre nyttige, ikke opholde os. Dersom idet sidste Exempel Cirkel Aabnlngcn, hvoraf Vandet flyder Ud, ligger dybt under Vandet, og v ikke er imod c uden en meger liden Størrelse, da behoves langt fra ikke at bruge en faa vidtløftig Regning, som den her anssrte. Thi fdx\/x-v-o \/arx— xx forandres da til f(dx, Vc’ \/2r* —_xx)* Men Jdxt \/arx —- xx er Cirkel- Stykket