Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

6»4 Meinte Forelæsning. det udi Karret SBDT, da bliver i adMllig hoie Punkter N og M udi den Linie MNH, som ftaaer perpendikulrer paa Grund- Planet af Renden, Hastighederne, som Quadrat Redderne af Per- pendiklerne Mo og NP ; og dersev Hastigheden i et nedrigere Punkt N sisrre, elid i det overe M. flW et flyben- Vandet i en Kanal eller Rende siges at være i stel aende be Vand siges , ' ar blivei staaen- Stilstand , saa længe, som hele Tiden igiennem Heiden af Van- de ^llsrand. overalt i Renden eller Kanalen idelig bliver den samme. §. 68. Z dette Tilfælde Folgeligt er det ikke mneligt, at Hastigheden i de underste voxer Vanders Hastighed ikke Lag kan voxe ved det everc Vands Pression , da det tindere bevæ- bydende Vands 1*3 stärkere, end det overe. Dcline Hastighedens Formering Tyngde ogTryk-det overe Vands Trykning kan alene have Sled, naar Vandet Ntttg. • neden under bevæger sig med mindre Hastighed, end den, der sva- rer til det ovenover staaende Vands Heide udi Renden; thi i alle andre Tilfælde kan det i Renden ovenover staaende Vand ikke give den Hastighed, hvormed Vandet virkelig bevæges; langt fra da, at det ffulde kunde meddele det en sterre. Vandets Heide Forestllser man sig videre en Mængde Oversnit af Renden, i Renden bliver _ , , „ i samme Hypo- som bade alle perpendikulære paa dens Grund-Flade, og fslgelig og mmdre" Parallelogrammer, hvoraf den evcrsie Linie ad stryger Vandet, da bliver Perpendiklen ab eller Vanders Hside storre i de Oversnit, som