Om Vandets Fald i Renderne. 665
fom ere Karret SBDT nærmere, end i de, der falde længere borte
hen imod V, om Vandet idelig bliver i staaende Tilstand udi Ka-
balen : saa at derfor Heiden af Vandet udi Renden maa blive, jo
längere det lober fort i den, alt mindre og mindre.
§. 7i.
Da Trykningen af det øveve Vand ikke foreger Hastigheden VandetsHastig-
_ A .. . hedrettersigale-
t det neden under liggende (§. 68.), saa kommer det, t Henseende „e efter de vem-
til samme, paa et ud, hvad heller at Vandet staaer hsiere eller la-ikke
vere udi Renden. Vandets Hastighed i samtlig detö horizontale Lag Heide i Renden,
udi Renden forandres derved ikke, men retter sig umiddelbar efter
O.uadrat-Redderne nf de vertikale Heider NP og Mo»
§. 72.
Vandets mindste Hastighed i et hvert perpendikulær Oversntt Af Vandets
største og lnind-
af Renden er den , hvormed det sverste Vand ad bevæger sig; den st<> Hastighed at
storste den, hvormed at det underste Vand flyder. Ere disse to Ha-
stigheder bekiendte, den sterste og den mindste, saavel som Vandets Vandet flyder
c Uv as,
Heide i Renden, da findes af dem Middel - Hastigheden (§. Z 7.) afVandcts ver-
_ T tikaleFald iRen«
Thi Hastighedernes Sted er her, som i Taf. 1. Flg. iZ, en Pa- ten.
rabol, udi hvilken Parametern er given. 2lf den mindste Hastighed
de findes ad, af den stsrste cb derimod ac^ hvorpaa alt i Middel-
Hastigheden er bekiendt, og ved den igien Mængden af det iaien-
nem Smttet i en vis given Tid flydende Vand, naar Snittets Hol-
de og Grund-Linien ere bekiendte (§. 42.).
Qq qq
§-7Z-