Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Van- - S'raalerncS Kræfter. 679 Pression bliver Tyngden af en Cylinker Vand, hvis Basis tm af m CyUm r . , , 1(< „ „ _ ,, - . der Vand, hvis er Aabnmgen, af hvilken Vandet flyder ud, og hvts Hol- Grund-Fiade er de er den Hvide, som svarer til Hastigheden, hvormed Vandet flyder ud af Karret, eller ud af Aabningen, sirar for ved hvilken det Plan, den stover an paa, stilles. rer til Haftighe« . den. Thi flydende Vand, er to Gange den Cylinder, hvis Basis er Aabningen og hvis Hside er Vandets Hoide udi Karret, hvoraf, som det synes, burde sluttes, at Vand Straalens Ansiod er dobbelt saa stor, som den i §. 87 antagne. Me,l dette folger ingenlunde; thi denne dobbelte Pres- fton anvendes ikke alene til at tilvejebringe Hastigheden, men som i §. 6 videre er blevet sorklarr, behoves tens ene Deel til at giore Vandets Flydning ud af Karret vedvarende i sanmienhcnacnde Slraale, saa at derfor udi det i §• 87 givne DeviiS paa denne sidste Deel af Pressionen ikke burde regnes. Hr. Daniel Dcrnoulli havcr antaget i sin Hydrodynamik Seft. 13, at Vandets Pression paa et ubevægeligt Plan ei blev den simple Cylin- der §. 87 med den dobbelte, hvilket denne store Geomclre siden videre haver udfort, og beviist i Comment ar Petropolit. Tom. 8- de legibus quibusdam Medanicis o s. v- Man kan kortelig agte, at dette og er rigtigt i den af ham der ar,tagne Hypothese, al Straalen cefd brekkes paa Planet AB under en ret Vinkel, og flyder under den langs hen ef- ter Siderne eA og/B af Planet, imod at man sædvanlig amager, at den efter Stødet sitlipel hen falder. Hvor meget imidlertid at Straalens Stod og Kræsrer beroer paa den Vinkel, under hvilken Vandet iaien springer tilbage, vises fuldkommen paa soranssrte Sted. Angaaende de herhid horende Forsog, som bestyrk« Hr. Daniel Bernoulli Mening, kunne esrerflaaes det soranforte Sted i Comment. Petropol. lom. 8- saa og ffliumc Commentary Tom. XI. G. W Kraft de vi vens aques contra planum Incurrentis. I alt dette maa agtes, at man antager Planet større end Vand-Straalene. Er denne derimod uendelig stor t. imod.