68o
Siette Forelæsning.
Thi da vi her antage, nt Planets Modstand tilintetgior det
anstsdeude Vands Hastighed; saa ud fordres derlil paa Planets
Side en ligesaa stor Pression, fon, dcn var, hvorved denne Hastig-
hed blev til: thi Planets Igienvirkning er saa stor som den Pres-
sion, det udstaaer. Men den Pression, som haver tilvejebragt Ha-
stigheden , er Vegten af en Cylinder Vand, hvis Basis er Aab-
ningen, som Vandet flyder ud af, og hvis Heide er Vandels hele
Heide udi Karret over Aabningen, eller den Hside, som svarer til
Hastigheden, med hvilken Vandet flyder ud (§. 2. 3.). Følgelig
er og Vand-Straalens Pression saa stor, som Vegten af derme
Cylinder.
§. 88.
Forsigtighed, Det forstaaer slg selv, ot hvad vi forben have sagt om Vand-
som maa have c Y ’°
Sted i Attven- Straalens Formindffelse i Basis, derved ar den trekker sia sammen,
delsen afben for- f ,
rige Regel. her ligeledes maa iagttages , saavelsom hvad vi have sagt om Ha-
stighedens Tab ved Friktionen. Dog er denne sidste i store skab-
ninger ikke saa betydelig , som meget nicer Middel - Hastighedens
riglige Bestemmelse, saa ridt som Vandet flyder ud af Aabninger
paa
imod, eller saa stor som Planet, bliver Pressionen aldrig tikn den ttv
fe(tc Cylinder. Saa det er nneateligt, ar saa ribt som Fielene cre me-
get bredere i Machmerue, end Vand- Straalen, bliver Virkningen af
det samme Vand dobbelt stor, formedelst den Kraft, som maa anvendes
for at drive Vandet langs hen efter Planet, hvilket i adskillige Tilfælde
i Machin-Væsenet kan have Nytte. Aten da i den sædvanlige Machi-
nerues Indretning man ei gisr Fiellcne stort bredere, md Straalen, be-
tjene vi os her ci as denne ellers vigtige og sande Anmerkning.