Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

øm Vand-Skrankernes Kræfter. 681 paa Siderne af Karrene. Thi denne Hastigheds Quadrat kan i uvevelsen og Praxi 6ru(jc«, fftenk ben ikke bestemmer Vand-Siraa- lcue Sted sa« neie, fom ben burde (*), men mindre, end 6c« virkelig er. §. 89. Af Bevisernes Beskaffenhed forstaaeS ydermere, at selvsamme Regler have Sted, naar Vandet ikke flyder ud Styrke ere de aset Kar, men en Strom bevager stg imod et ubevcrgetlgt bevæger sig Plan. I Stkden for her at betragte -II Aabning, kan mail sige, i'"°d -l 'plan. at (*; Dette forstemer sig selv; thi da Vand-Straalells Stod er som Hastigheden» Quadrat (§• 86, 87.), saa er del ikke Middel-Hastighedens Quadrat, som her bor ssgcs, men Middel-Quadraten bl' af alle Hastighedernes Quadrater. Dette kau og ved de i Anmcrkllingen under §. 43 givne /dx.fx. ro" Ligheder let sættes i Verk, ved at sætte H —tzlzzl ♦ J dx.fx For Exempel. Er Aabrringen et Parallelogram, hvis Sverste stry- ger det sverste af Vandet, da bliver H — /ax. dx <fadx -xix : ax zzz Tog man derimod Middel Hastighedens Quadrat, blev . 4«, den 9X. Begynder bønne Aabning i den Distance c under Vandet, da fik T 2 man , som fer, sax * nx > og naar Integralet giores fuldskændtg, ix’ -1/ Man kan paa samme Maade giere Udregningen i de Svrige Til- fælde, hvilktt af det hidtil sagte noksom forstemes. Ss ss