Side
af
1126
Forrige
Næste
Øm Wegtstangens simpleste Anvendelse. 5;
§- 68.
Man bruger ofte Vegtstangen simpel hen uben al vide- N«g>-
r- Kunst med stor Nykke, som (Tcif. III. Fig. 4.) tit ot ttlte
•unge a.ing af dcres Sete, og siden hvorhen man vil: ©kr&mVSåm
I0”' ***• Fig- )■) at rykke Ting ud af andre, hvori de
VWe fast, som , denne Figur sees paa to Maader i C cg i E. ^nnkm <r u6<-
oeregnillgen af Krafts og Lastes Forhold er i alle
beölige ^ilscelde, som man seer, overmaade let, thi Fig. 4.
fom Bl) : AD, saa Lasten A til Kraften i B. Og Fig. 5.
som DB : CD, eller ED > saa Lasten i C eller E til Kraf-
ten udi L.
§. 69.
Den simple Vegtstang gier og en fortre slig Nytte i at Ligeledes og,
lo,tc, ci alene rraar den er bevcegelig om et fast Hvile Punkt, Punkter <r be-
men endog naar Hvile-Punktet er bevcrgeligt. I denne
Henseende fortiener deU Machine (Taf. III. Fig. 6; No. i.)
Anmerkning, siden den kan t Land-Vcesenet have overmaade
stor Nytte, og er intet mindre end bekostelig, eller vanste-
lig at forftrdige.
ABCD er en Ramme af to Bredder, hvert Bret saa
omtrent af Fods Bredde, tve Alens Holde, og to Tom-
mers Tykkelse. Bredderne ere begge saaledes, som i §1»
ßureu vises, igiennemborede med Huller Uge over for
hverandre , faa man i dem kan stikke de to Bolte K ind,
^er t)cn&e sammen i en Kiede. Over dem ligger Vegkstan-
gen (^.vexels-viis, hvoraf det Stykke GK er af Tree,
G 3 men