Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

54 Tredie Forelcesning. men i Tract er indlagt fra K til Q^fcet Stykke Jern (Fig. 4. No. 2.) shf, ()Voraf/Å gaaer ind i Tr<ret; det Stykke hs derimod haver i a 09 b to Fordybninger, ved hvilke Bolterne K falde ind i Vegtstangen, og blive en ester den anden dens Hvile-Punkter. Krogen, til at leste Byrden L op med, an legges udi r eller s, men med sterst Fordeel for Kraften i G udi r, om den ei stal lofte hoit. Maaden, hvorpaa (Taf.IU.Fig.4.No.i.og 2.) den kast L haves, sees nu let. Man legger forst Vegtstangen att i a over den Bolt K, og lester Lasten i Heiden, ved at trykke Stangen ned i G, da Enden (^derved stiger saa hoit op, at den anden Bolt kan sattes i det nest hoiere Hul, da Vegtstangen siden falder ind paa den som Hvile-Punkt, og Byrden L kommer saaledes lige saa hoit, som Bolterne. Saale- des om den ene Bolt forst stod i", sirttes den anden straz' ef- ter i0. s. v. 7O. Da Lasten er til Kraften, naar GQ^ er horizontal, font Vegtstangs-Armene forkcert, saa er der ingen Vanffe- lighed i at beregne Kraften. Deleries Styrke angaaende, ba er det klart, at en- hver Boldt maa vare faa stark som Lasten og Kraften til- haabe; Styrken i hvert af Bretteme maa rgiell vcrre det halve af Boltens, fordi de bcrre lige. Styrken af et hvert Punkt i Stangen findes let af d-n Krast, som i samme Punkt kan holde Ligevegt med Laste«, hvilket overhovedet