Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
684 Slette Foreloeöning. §. 94. Saa tldt^fom I &11 sidste Tilfælde, da Pianet bevæger sig fra Vandet med fig efter samme en vis Hastighed, er, som fer sagt §. 93, Stedets absolute Sror- Vandet^'da er relse som den relative Hastigheds Quadrat, og dets Pressions Mo- Stødet'm mcnt cr Fiumes absolute Sterrelse multiplieert med Hastigheden af 127 For.). Man beviser deraf, at en ansis- tredie Deel afvende Vand-Straale gror sin stsrste Virkning imod det Plan, den VandetSHasttg- ^der an paa, faa tidt som Hastigheden udi dette Plan er den tre- die Deel af den anstodende Vand-Straales Hastighed (* *)♦ I dette (*) Dette bevises meget let. Thi er Vanb-Straalens Hastighed b, den ube- stemte Hastighed i Planet da bliver for det Tilfælde af §. 94 ben relative hastighed b x, TtødetZ absolute Prersion bliver propor- tlonert b — zbx -s- x , og samme Pressions dRoment er b~x — -ibx 4-x’, hvilket stal være er største. Og derfor h'dx — 4hxdx . b2 ---- + 3* fa-o, eKer — y %lx, o9.v—. jb=±[/^h\ .^vo^as saaes — Bætbier, % — b og x y/i, hvo ras ben soeste viser det Tilfælde, da Stedet cr det mindste, eller rettere intet, den nemlig, -a Planet og Vandet bevæge sig med samme Hastighed efter samme Di- rektion. Den anden derimod viser, at Stadet er st-rst, næar * —; eIIet7 «aar planet bevæger sig fort fravand-Straa- len med Tredjedelen af denne sidstes Hastighed. Hr. Leonhard Euler mener med siorste Foie i Memoires de VAcad. de Berlin Annee 1753. pag. 162. ar man paa samme Maade km be- stemme Menneskers og Dyrs stsrste Virkning. Thi de virke nled vir- kelige Hastigheder, som Vandet, säa man derfor kan ansee deres absolute Kraft som at være af samme Stags , som nemlig Hastighedernes Cliuv i deres hele absolute Kraft til at trykke. Kalder man da den Aorste