Om Vand-Straalernes Kmster. 685
I dette Tilfælde bliver nemlig Virkningen den storste, saavel
i Henseende til den absolute Pression selv, fem Hastigheden, begge
tillige tagne.
§-95.
største muelige Hastighed, hvormed Dyr og Menneffer kunde bevæge,
dog uden tillige at lofte eller bære, H. Den Hastighed, med hvilken de,
tillige med Byrden, virkelig bevæges, L; da kan H b ansees som
det, vi her have kaldet den relative Hastighed« Thi denne Hastighed,
»g den fra samme nessiammende Kraft, eller Pression, kan anvendes
paa Byrden, hvilken derfor bor være proportionert H2 — 2ÅH -4-
»g sammes Moment = (H2 —2/jH < Z>2)Z> , hvilket naar differen-
tieres, som NN nylig, ved at sætte b foranderlig, faaes b zz zbl.
Fslgclig bliver den største Virkning som ^Hz. Er derfor den hele
absolute Pression, som Kraften, uden at yttre nogen Hastighed, kan
virke, — P, bliver den storste Virkning Undersøger man derfor,
hvad den sierste Virkning er, som cn Person, der ei bevæges i immer«
Haacnde Arbejd, for en temmelig Tid kan uden sin Skade yttre, og sam-
me findes for Ex. 60. Pund. Undersoges tillige den storste Hastighed, en
Person, sur Helbred uffad, kan lobe med i vedvarende Lob, og samme
sættes at være 6 Fod i Sekundet, da ffulde Virkningen paa Personer-
nes Side være den storste; naar samme gik f i Sekundet, og yttrede
en absolut Pression af 26j Pund, hvilket dog er noget storre, end
hvad man sædvanlig antager i Brugen.
Man kan giore den forrige Underssgning om den storste Hastighed
endnu langt almindeligere, fra ar delt passer sig paa alle de Direktioner,
efter hvilke Planet bevæger sig fra Straalen, naar nemlig disse sidste
tre andre, end Straalens egen Direktion, for Ex. (-r.af. Il- §lg. 13.)
em Vand-Straalens Direktion er eg, men Planet, som stoks, bevæ-
ger sig fra samme efter e/. Thi gisres alle Benævninger, som nylig
even for, og Vinklen fen = o, Hastigheden ester </=*> da bliver
S§ SS 3 d«N