Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Vand-Straalernes Kmster. 685 I dette Tilfælde bliver nemlig Virkningen den storste, saavel i Henseende til den absolute Pression selv, fem Hastigheden, begge tillige tagne. §-95. største muelige Hastighed, hvormed Dyr og Menneffer kunde bevæge, dog uden tillige at lofte eller bære, H. Den Hastighed, med hvilken de, tillige med Byrden, virkelig bevæges, L; da kan H b ansees som det, vi her have kaldet den relative Hastighed« Thi denne Hastighed, »g den fra samme nessiammende Kraft, eller Pression, kan anvendes paa Byrden, hvilken derfor bor være proportionert H2 — 2ÅH -4- »g sammes Moment = (H2 —2/jH < Z>2)Z> , hvilket naar differen- tieres, som NN nylig, ved at sætte b foranderlig, faaes b zz zbl. Fslgclig bliver den største Virkning som ^Hz. Er derfor den hele absolute Pression, som Kraften, uden at yttre nogen Hastighed, kan virke, — P, bliver den storste Virkning Undersøger man derfor, hvad den sierste Virkning er, som cn Person, der ei bevæges i immer« Haacnde Arbejd, for en temmelig Tid kan uden sin Skade yttre, og sam- me findes for Ex. 60. Pund. Undersoges tillige den storste Hastighed, en Person, sur Helbred uffad, kan lobe med i vedvarende Lob, og samme sættes at være 6 Fod i Sekundet, da ffulde Virkningen paa Personer- nes Side være den storste; naar samme gik f i Sekundet, og yttrede en absolut Pression af 26j Pund, hvilket dog er noget storre, end hvad man sædvanlig antager i Brugen. Man kan giore den forrige Underssgning om den storste Hastighed endnu langt almindeligere, fra ar delt passer sig paa alle de Direktioner, efter hvilke Planet bevæger sig fra Straalen, naar nemlig disse sidste tre andre, end Straalens egen Direktion, for Ex. (-r.af. Il- §lg. 13.) em Vand-Straalens Direktion er eg, men Planet, som stoks, bevæ- ger sig fra samme efter e/. Thi gisres alle Benævninger, som nylig even for, og Vinklen fen = o, Hastigheden ester </=*> da bliver S§ SS 3 d«N