686
Sickte Forelæsning.
§. $5.
Den fsrsteVirk- Da derfor Stedet af Vand Slraalen er ftsrst, naar den vir-
nimz. Vandets r ,
kan giore paacu ker paa et bevægellgt Plan med en rclattv Hastighed, som er to Tre-
ftmrer i"at over- siedele af dens egen hele Hastighed (§. 3.). Kaldes da denne Ha-
vinde K af den stighed hy saa bliver i det Tilfælde af den fterste Virkning
Vandet "blindenen Vand-Straalen (* *) proportionen (§. 8 6.), og saaledes
staae i Ligevegt fan ikke yttre uden de fire niende Dele af den Pression, som
af^dtt/naturlb den i Ligevegten yttrer, følgelig kan den da heller ikke bevæge meer
ge Moment. 4 af ^en Modstand, som den kunde ftaae i Ligevegt med, alt
for Resten, i Henseende til Vegt-Stangs Armene, antaget som at
vare det samme.
Kaldes
den ester Perpendiklett eg — -e Sin. o. Den relative Hastighed efter
Straalens Drive - Linie beleber ba b — Sin. o. x , og derfor maa
Sin. o.x (b~ — 2.b. Sin. o. x 4- .v3,Sin. o2) være et storste, Hvoraf
faaes, paa samme Maade, sorn før, x —
h
3. Sin. o*
Saa at derfor
i Almindelighed, naar Straalens Stod er lodret paa Planet, men
dette viger af efter den Vinkel o, forholder sig den relative Hastighed til
Straalens, som den hele Sinus til ben trcdobbelte Sinus af Vinklen o.
(*) Man kan agte, at dette er i den Hypothese af Vand-Machinernes sædvan-
lige Indretning, da Planets og Scralens Bredde er den samme, eller
og ben første mindre end ben sidste. Thi kunde Ficllene, fom Van-
det flauer nn paa, giores meget bredere, end Vand - Straalen, da
blev Vand Straalens storste Virkning t denne Henseende dobbelt — |ZZ>,
fordi Vantets Virkning da maatte bommes af ben dobbelte Cylinder.
Men da det i Praxi forer mange Vanstcligheder med sig, at give Fielle-
ne paa Vand-Hiulene en saadan Størrelse, maa man sædvanlig tage til
Takke med den mindre Virkning, i Sceden for den ftørre.