Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Syvende Forelæsning. §. 107. bestandig Størrelse, og derved haves Differential - Ligheden ti! den krumme Linie, hvis Konstruktion videre kan eftersiaaes i Actis Lipfienf. fw Aar 1699 , eller i Memoires de l’Academie des Sciences for samme Aar. See og Neuton Princip, Phil. Mathemat. Lib. 2. Sect. 7. Prop. 34. Schol. §. 202 — 20$). i Noterne af le Seur og Jac^uier* 696 §. I Of). Stilstaaende De flydende Tings Tryknillg paa SiderUe af de Kar, tting maa Rsr^i udi hvilke t>e findes/ kan betragtes i et dobbelt Tilfalde, en- ten . hvile, Uden at bevcegcS, eller og i det, da de flyde mes. ud eller igiennem Karrene med en virkelig Bevægelse. Den ferste Betragtning er pyr hydrostatil'k, og beroer simpel hen paa de i den anden hydrostaliffe Forelæsning givne Regler. Det man i denne Henseende i Vand Væsenet mest bekymrer sig om, angaaer Styrken af de cylindriske Render eller Kanaler, udi hvilke Vandet hviler, hvilken altid i enhver horizontal Cirkel - Peripherie af Cylindrcn maa være proportionel Vandels Hoide over den (§. 42 Hydrost. For.), om Cylindren er vertikal. Denne Regel gielder ligeledes for alle horizontale Cylindrer, i hvilke Vandets Heide i Karrer over Cylin- dren (hvilken man kan ansee som sat ind i Karret paa Siden) er meget stor imod Diametren i CylindrenS Grund-Flade. Thi ellers maa man, for at bestemme Trykningen langs hen efter Cylindren, fee paa Forffiellen af Vandets Hside, for at finde, hvad Fasthe- der maa vare i Cylindrens adskillige Dele, saa de ei brekkes af Vander. Dog behoves dette sidste ikke i Praxis, det er nok, naar man der seer paa den sterste Trykning.