Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om,Vandets Side-Trykning paa Norene. 699 hvilket altid haver Sted, faa lidt som Aabning-n ac er meget liden imod Karr-t« Bredde EG, af hvilket, fom b-standiz fuldt, Vaii- dct flyder ind i H/; Da ft-- strax, at om hcle Bunden ef blkv aabnet, maatt- Vandet ligeledes flyd- ud af ef med en Hastigh-d = l/GK, °m,/cr en liden Slerrelse imod 6K> Folgelig soger alk V-nd-t i Kanalen Hf al bev«ge siz ud igi-nn-m ef meb ett Hastighed = [/gK. Hvorimod ei meet af Vandet virkelig be- v«ges med denne Hastighed, end tiet, der flyd-r ud igienmm ac. Det evrizr i Hf gacier alene fort med den Hastighed, der <t i for» feert Forhold af Aabuingcrne ac og bd, hvilke i cylindriske Ror, som de, vi her i f<er ville betragte, tre. i Forhold af Diameter- ,ie ac og bd. F-lgelig maa paa Siderne en Trykning fmaarsa- ges af den Deel af Bevirgelsen, hvilke» Vandel «Ile lØieUif ssgec at faae, men alle Airblik igien lilintctgiores. S-rtte« Lcnnc Forhold ak v«re den af n-.m, 03 GK=A, da bliver Hastighed-n iac = \/h, og derfor i bd = -\/h. Flsd Vandct ikke, om nemlig ac var ganffe luft, da blev Pressionen i all- Kanalens Punktt- = h (§. 106). Mm bo Vande, flyder, fa« forringes Denne Preesion om d-n Deel, fom (barer til Hastighe- den lyb , hvilken -r y* (§. 106). Fslg-lig bliver den h-l- » Trykning paa et hvert Punkt udi Siden he of Kanalen — h • w- — tiLk U n uu '2 §. III.