7oo Syvende Forelæsning.
— in. “ “
S« "X Wt Kem “f ef,<r V-r-ikalen, som i Figur i alt ellers
t« i 91«, fom fom før, da er i alle Henseender B.'^affenhedeii endnu den samme.
Vertikalen. Man seer deraf ydermere, hvorledes Vandets Trykning kan bestem-
nies i alle de Tilfælde, da det cylindrite Nor ikke er hee! jgicn-
n.nl af samme Diameter. Dil det Punkt d nemlig, hvori man vik
undersoge Pressionen, bliver, cm Diametern i Aabningen a — my
i d, den virkelige Hastighed ,plZ?ÄF, naar nemlig Vandets
Hastighed i a ikke meer forandres, men idckig bliver den famme.
Den Hastighed derimod, som Vandet virkelig soger til at have udi
Punkt d y er ^/* kdd». Kaldes den jo tn svarer til
den ferste Hastighed, h, og den, som svarer til den sidste, H, da
bliver H — h Vanders Trykning udi d (*).
§- H2.
Hvorledes Si- Man kan eSers undersege ved Erfaring Vandets Trnknina
de > Trykningen ... v ’
red Forsog kan < at sætte et lidet cylindrisk Ror pq vertikal an paa Hoved - Ro«
unde.,^.s. ot Vandet af dette sidste kan stige op i det forste faakedes,
forri man seer i Fig. 11 og i 2. Saa heit, som Vandet stiger i
Rsrer pqy ligesaa stor er Pressionen udi />. De desangaaende
5wtte Forseg bcv.se i delte Tilfælde, at naar (Fig. u.) ril er Kar
EG Kl ö^skeS et Horizontakt Rer llefk y igimncm hvilket Vandet
idelig
<*) De,lm Theorie er ellers udfore «s Hr. Daniel Bernoulli Sea. 12. Hydro-
dynamik, af de i Tillægget til den fsrste Forelæsning anftrte Princips.
Ligeledes siden af Hr.Zoh. Bernoulli Oper. Tom. 4. Hydrauk. Pais IL
Og Ydermere Tre.iti des fluides par Mr. d'Alembert, p. 124-127.