Om Spring - Vandene. 705
f<w livl fom Aabningen ab tt saa lidcn imov cd at regne, ak 93iiu- Sinter, til l<n
h 1 hele Holde af
cet t Reret hgfd kunde, uagtet Vandets Bevægelse ud igicnnem Vand - Faldet
ansecs som at være stilstaaende; følgelig og som det, der kunde
vttre sin fulde Prsesion imod det udflydende Vand, da er det klart
§» Z, at Straalen apy naar intet udvortes fra hindrede, maatte
^ige ril den Hside pd zz: rt, eller til en ligefaa stor Hside, som
Vandels var baade i Karret og Reret over Aabningen.
§. 117.
GiorcÄ Diametern ab af den cirkulære Aabning endnu sterre, Derimod om til
- , , , ' samme Vidde i
Hg Man vil at desuagtet Hastigheden h, hvormed Vandet flyder ud Nsret Aabnin-
af ab, endnu ffal blive den samme, sorn fer; da bliver Vanders sp^ge^ ud af,
- , ni? bliverstsrre,kan
Hastighed t Cylindren overalt Felgelig, om Im ffulde blive det er naae den-
1 ne Holde.
uforandret, saavel som den hele trykkende Heide rt bliver det ikke
Meer muekigt, at Vandet kan stige til den Hside <ip> Thi da Van-
det , for saa vidt det siyder, trykker ikke, faa er det nu ikke meee
den Pression proportionert, som kan bevæge Vandet ud igiennem aby
men om rt kaldes A> og Heiden, som svarer til Hastigheden
: (lin)
altid bevæges med famme Hastighed, bestemme, om Modstanden af
Rivningen er bestandig , og saasnart som den er overalt ensdan, hvad
da Pressionen bliver i age Rsrets Punkter. §. 111.
Videre sees, ak i denne Hypothese taber sig Vandets Hastighed galp
ske over den Længde x ™ cA * (A — Z>).
Man kan ligeledes i det §. 115 foromtalte andet Tilfælde betreue
sig af de Ligheder, som cre blcvnc anførte i icto Metan- Tillæg. -
Xx xx