7o6 Ottende Forescesning.
: (/^2) da bliver Pressionen, der bevæger Vander, propor-
tionerr A B, imidlertid at Hastighedens Formerelse udi bn gier,
ßt en Mængde Vand, proportionere den nye Aabning, idelig flyder
rrl; saa at under en sterre 2labning begge Dele ikke kunde Have
Sted, baade nt Vandet springer ud med den forrige Hastighed, og
ak desuden en nye Mængde Vand, proportionert Aabningen, flyder
til, om rt ikke tillige voxer i Hside.
§. U8.
Deraf sees, ot den Hvide, hvortil Vandet stal kun-
d-n Swrnlft de stige, beroer ovcrmaade meget paa Korholden imellem
rmvd Aalmin-^, , . , , « ,
gens, Vandet lungerne ab og eller cd. Jo sterre cd et i For-
imod ab, desto heiere maa Stmalen stige, jo mindre
söm «stamtEb<rimot' at cdcr * F°rhold imod ab, desto storre er Tabet
knfT«i'f®gerT? 5311 lllal1' tit Vandet ssal kunde stige til de«
fin Md« Hoidl hele Hside ap, da maa nodveiidig Roret cgh have den Vid-
de, ar Vandet i det kan ansees fast som stilstaaende, imid-
leriid at en ders liden Deel idelig bevcrger sig ud igimnem
ab. Det er i denne Henseende, at man gemecnlig siger,
at man maa, for at giere et hott Vand-Spring, foraarsa.
Le en anseelig Rivning i det Rve, som Vander springer ud af.
§. 119.
AaKningens
Diameters For-
hold imod Rs-
rets Diameter
bestemmes ved
Erfaring.
Da Erfaring viser, ar mindre og sterre Aakninger, som ab>
faa kmige, som de etc alle af liden Forhold imod cd eller Im, ikke
er- flort hindcrlize i, at j» Vandn, fom flyder nd hienncm ab,
faaet den samme Hastighed, faa ma» ved Forseg afgiores, hvad