Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Spring - Vandene. 707 ben storste Diameter er, man kan give ab i Forhold imod cdy fQa at det udflydende Vands Hastighed dog endnu kan blive den, som svarer til Heiden rt. Man felger deri et Forseg af Mr. 9)?nviottC (*), som viser, at Hastigheden i Vandet ikke svækkes, naar Hviden rt ør 52 Fod, Aabningcn ab til 6 Linier, og de ^ller lm derimod til 3 Tommer. §. 120. Iagttager man videre, i Folge af det, som vi have sagt $. Rorenes D'a- n6 — u 8 , at Hastighedens Formindffelse, følgelig og Tabet Forhold i Hoiden ab y hvortil Vandet kunde stige, beroer paa den mindre rret nc t vitwrnn* eller sterre Hastighed, hvormed Vandet bevæger sig udi Reret bL flevn< bestem- Da seer man strap, at for at Vandet ffal kunde stige til sin fulde Hoide, drevet igiennem Ror, Udi hvilke Hoiden rt er adffillig, maa Denne Bevægelse af Vandel i alle deslige Rsr blive den samme. Derfor nraa nsdvendig i dem alle i samme Tid Mængder Vand flyde Ud igiennem ab y hvilke under sig ere 1) t Forhold af Aabningerne udi ab) det er, som aV, og 2) som Hastighederne, der svare til rtN Thi faasnart som dette er, overgaaer Bevægelsen og Hastig- heden i Rerene ikke dm Sterrelse, som Erfaring viser, kan have Sted, udcn at Vandets Heide ap derved formindffeS. Men bliver Hastigheden den samme i Rsr, som /-/, af ad- ffillig Diameter, da blive de i samme Tid igiennemflydende Mæng- der Vand , som Quadraterne af Rsrenes Diametrer. Kaldes da Diame- (*) Anførte Sted Partie 5. premier Di (corns. Xx xx 2