Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
Om Vand-Rerene. 72) Niaadelig Distance, fra E af for Ex. omkring ved A en Nedgangs- Kielder, (bin de foromtalte, hvor man legger en Hane ind i Ne- vet , hvorved det strap kan sirrtteS og aabnes, dog altid med den Forsigtighed , at Vand - Gangen i Rsret derved ei bliver smallere. I E loddes et Rsr FG paa det forrige ABCD, og i den paa- ffrucde Plade G over delte sidste Rsr er den smalle Aabning dey af hvilken Vandet springer ud. Man kan i tle ffrue eller lodde, efter Behag, adffillige Piber paa, igicnnem hvilke Vander kan springe i mange Figurer, for nt forestille en Soel, Vifte, Vand- Pyramide og hvad andet man selv vil, hvilket, som let sees, be- roer alene paa Pibens Figur og paa den Mængde i den gjorte Hal- ler. Men da disse stoppes let, og de kynde Straaler splittes af Luften, er en vertikal Vand Straale af retffaffen Tykkelse ulige an- seeligere , i sær naar den springer til en retffaffen Hside. Enden BC af Nsrct ABCD sluttes med en Plade og Skrue, eller med en stærk Træe-Prop, som med Magt drives ind, og igien tages ud, for Gt lade Vandet lobe af. §. 141. Omkring enhver springende Vand - Straale man legges et Man kan af bet 'J w - .. - __ samme Vand Vund-Bekken, eller Bassin, proporttonert dens Herde og Tykkelse, undertiden be- saa del kan tage imod Vandet. Hvor Grunden falder, b-tten-r £ man sig af d-t samme Vand til mange Fontainrr. M.m l-zg-r nemlig i Bekkenet af de everste Hoved Rer andre Ror i Bunden, som Vand Vekkenet fere Vandet til et lavere Sted, hvor del samme Vand igien springer, tnbvcttev- Man farer derfra ligeledes fort til et endnu lavere, o. s. v. Fra det sidste legger man et Ror, som det overflsdige Vand kan lebe