726 Mate Forelæsning. ____________
■mi iriniM—iii—1nni—■—nr——--——- ■ 1 ~ t
Ud igiennem og flyde af. Et saadant Bassin eller Vand-Bekkcn
maa altid legges mcd stor Flid. De mindst kostbare ere de, som
leggcs med Leer, nemlig man bestemmer fmst Diamctern af Bclke-
net, som man siden forstsrrer rundt om 3 til 4 Fod, og gravér
dcrpaa al Jorden ud to Fod dybere ned i Grunden, end man vil
have al Bunden af Bekkemt s^al ligge. Alleryderst legges derpaa
en Steen - Munr ned i Jorden. Man kan til ben bruge hvad
Steen man vil, og binde Stenen sammen mcd Leer. Man gier
den gierne 1 Fod i Tykkelse, dog allid tykkere til, eftersom at
Grunden i sig er lesere, forsyner den og rundt om med udledende
ContrefortS, om det behoves. Inden for denne Mnur fyldes rundt
om et Rum med vel sammentrod cg stampet Leer, 10 tU 12 Tom-
me tyk, hvilket, for saa vidt som det i denne Tykkelse fFul ligge
imellem begge Murene, fores ligesaa heit som den fmste Muur, nem5
lig ganffe op igiennem; men under Gründet! af den inderste Muur
og under Bekkenet selv legges Leret ikke uden 1 g Tommer heit.
Inden for den hoie Deel feres igien cn nye Muur op af Sand- eller
Teil-Steen, sarnmenbundne med Kalk og Cæinent. Denne Muur
legges an paa Planker oven paa Leret, og faaer sædvanlig 18
Tomme i Tykkelse. Man seer Profilen af et saadant Arbeid i
Taf. III. Fig. 9. H forestiller Centret af Fontainen, HF dens
Halv-Diameter og den everste Bund af Bekkenet. ABDE den
yderste Muur, C Belægningen af Leer, KGF den inderste Muur,
som hviler paa Planker udi M. FI forestiller et Lag med Sand
over Leret, og et paa det iglen muret Steen - Gulv, som udgier
Bunden af Bekkenet.
Man