Tolvte Forelcesnlng.
(*} Bai^r anførte Tied Kap 6, 7.
760
At en Mængde Vand kan i Straub Verker giere den samme
Virkning, som en storre i Staber-Ver ker, kommer deraf, at man
erstatter ved det faldende Vands stsrre Hastighed, hvormed det sts-
der an paa de ferste, den Kraft, som det haver med mindre Ha-
stighed , men storre Mængde i de sidste. Denne Hastighed vinder
Vandet ved Faldet i Renden. Thi er (Taf. IV. Fig. 1.) C Hiu-
lek, ab 2labningen i Stieboerne, af hvilken Vandet flyder ud, bd
Lebet af Vand - Renden ; da gieres Hsiden £E , igicnnsm hvilken
Vandet maa falde i Renden, fer del kan stede Hiul-Fiellene, ulige
storre i Strauber- end i Skaber-Render, gemeenlig i den Forhold
af 4 : 5, eller endnu almindeligere, efter hvad der skeer i Brugen
i forkeert Forhold af Aabningerne i Sliboerne udi begge Slags Ren-
der (*). Af det, som vi have forhen sagt, at nemliK Pressionen
af Vandet i d er Vegten af en Cylinder Vand, hvis Grund-Flade
er ab, eller rettere Planets Sterrelse i d, som Vandet flaacr an
paa, og hvis Heide er den midtlere proportionelle imellem Van-
ders Middel - Heide udi ab, og den hele Heide ae, kan man al-
tid bestemme i et hvert givet enkelt Tilfælde, hvad Fald en given
Andeel Vand bor have i en Strauber-Rende, for ot det kan giøre
samme Virkning, som en given storre Mængde Vand, men med
meget mindre Fald t en Skaber * Rende. I Brugen regner man
gemeenlig, at naar flere Hiul ffulle legges i en Rende, maa fra
Hiul til Hiul Heiden, Vandet haver at igiennemlebe i Renden,
være lige stor. Til Staber Hjul udfordrer man gemeenlig for hvert
Hiul Fald i Renden igiennem en Heide af 10 Tommer. Thi
Erfaring