Sm Mstle-Gravs og Dæmninger. 761
Erfaring synes at vift, at det er denne Deel af den hele Hastig-
hed , som ved dette Fald vindes, hvilken Vandet taber ved Ansts-
paa Hiulet.
I7>*
Ved at lade Vandet voxe paa Stieboerne saa heit, enten Hvorledes Van-
det i Molle-
svm mucligt, eller som Omstændighederne det tillade, kan man altid Grave fores til
..aK ~ Vand-Hinlene.
cLtlboerne alene bringe det til detS stsrste Hslde, saa Udt nem-
llg, som Vandet flyder ind fra en liden Aae eller Melle-Dam ind
i Vand Kisten. I lidt anseelige Aaer og Stromme derimod, naar
wan for de dermed felgende UleilighcderS Skyld ikke vil legge Mel-
le-Hiulet i Stronimen selv, graver man gemeenlig en egen Molle-
Srav, i hvilken Vandet flyder i den ene Ende ind, fra Strem-
wen af, og derimod paa et andet Sted og fra den anden Ende ns
kraven ind i Strommen iglen; naar nemlig et saadnnt Affald,
er ingenlunde betydeligt, imellem Krumningerne af Aaen eller
Stremmen fait findes, eller og om Vandet kan fores af til en an-
^en Strsm ved et giver Affald. Saaledes, om (Taf. VI. Fig. Z.)
AFjC forestiller Krumningen af en Slrem eller Aae, i hvilken Van-
det flyder fra A igiennem B til C, og fra A til C, og fra D til
E er et nogenlunde betydeligt Affald. Da graver man en Mette-
Grav DE, saa meget, som mueligt, i lige Linie, og anleggee
Melle-Hiulet, med sit fsromralte Tilbehsr t H, om man der fati
staffs Vandet det Fald, som behoves.
§- I?6.
Man naaer meget sielden denne sidste Hensigt ved simple Og saa tidt, som
Grave. For dersor as tvinge Vandet til sierre Fald , og solgelig tvinges ti! at sti-
Ee ee e til