Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Forfatter: Jens Kraft

År: 1764

UDK: 531.o Kra Gl.

DOI: 10.48563/dtu-0000164

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 1126 Forrige Næste
772 Trettende Forelæsning §. 184. Andre Slags Hvor man haver meget Vand, men som ikke kan stemmes Utnde medNy7-hsit, bruger man ikke meget brede Overfalds - Hiuk; Man seer af te bruges, naar Udkast i Taf. IV. Fig. 6. Deres liden Diameter og den man trke haver ° »den lidetVand. ringe Hastighed i Vandet giere, at de ikke bor bruges uden af Ned. Hvor nemlig tillige Vandets Heide paa Stieboerne under Aabningerncs foran- drede Bredde bliver immerfort den samme; thi da forandredes Middel- Hastichhederne ikke. Men da man nodvendig maa have en Erfaring, *t indrette Regningen efter, naar man af dette "Princip alene, som det letteste, vil indrette VandHiulene, saa fan man antage med Baier an- fsrte Sted 8de Kap. §.5, al er Overfalds Vand-Hiul gier, i Folge Erfaring, meget god Virkning, naar det er 4 Alen hoit, og Aabnin- gen, som Vandet flyder ud af, holder i Bredden 33 Tommer, efter Tolv-Tomme-Maal, og Vandet staaer stemmet tH 6 Tommers Hside. Skal derfor et Hiril have 6 Alens Hside, maa Aabmnaen have 132 Quadrat-Tomme, hvilket, dividert med 6, eller Vandets fclles Horde, i begge giver for Bredden af Aabnmgen til et Hiul af 6 Alens Haide 23 Tonimcr. I.Henseende til Vandets Stod bliver herved unegrelig, alt for Resten lige. Momentet der samme. Men vil rnan tillige have Hoidcn af Aakmingen forandret, fordi Vandet stemmes i et ander Tilfælde til storre Hside. Da kan man dog giøre Udregningen ti! samme Hside endnu, som for, da vi anroge, ak man fandt en Aabning, hvis Bredde i Almindelighed var v, Hviden 1), den Heide, som svarer til Middel-Hastigheden A. Er da x Bred- den af den nye Aabning, b dm Hoide, Vandet over den stemmes til, hvilken man og gcmcenlig anseer fom Aabningcns egen Hside, da er af den den Hside, fem svarer til Middel Hastigheden, bekiendr. Kaldes denne c, da bltver B. H. \/a — x. fe. y/C) on x ~ —-------- b. Vc Saafremt at Vantet stemmes til en anden Hoide, end Aabnin- gens, da betyder i denne Lighed b Aabningens Hside.