Om Fiöllenes Beffaffenhed._______________77t
§. isir
I Overfaldö-Hiulene bestemmer man let den stsrste Heide, som
Hillier kan have. Naar fra den hele Heide, som Stedet og L^mstæn- faité - Hintene
dighedernL tillade, regnes as forst den Heide, som Vandet bsr have,
for at flyde i Renden. 2) Den, forø behoves for at lade det styrte
paa Hiulet, om nodig gieres. 3) For at Vander neden til
kan flyde af. Mm Affaldet kan være saa stor, at man ikke betie-
uer sig af dets h-le brugelige Heide. Thi man gier ikke gierne Hiu-
lene over 6 til 8 Alens Diameter (*)♦
§. 184.
ab taber i ab, og samme virker skiev paa gd, saa at den følgelig er bcr
for mindre, saa tabes af StodetS Kraft i det Hieblik, da det burde være
stsrft, alene derfor, at F i ellen c staae for tct. Naar derfor ah staae
vertikal, bsr de staae ssm lk> og da ssrst vote Vandet. Følgelig be-
fremmer Vinklen kca (tt. Thi, naar Hiulcts Halv-Diameter Cl er gi-
ven, vg Fallers Ovcrsnit lk efter Længden, da ere i Triangler kCa Si-
derne ck., ca og en ret Vinkel ved n givne, følgelig er Vinklen kca
vg given-
Derved vindes vel den Fordecl, at Vandet kan vttre sit største Stöd
uhindret, men den idelige Ulighed i Bevægelsen, som Fielleneö skieve
Skilning imod Vandet forer med sig, hæves derfor ikke. Den ufor,
drilagtigste Skilning er den, da (Taf. IV. Fig. 12.) begge Fiellene ab
og lk staae ligedan under Vandet- Forbi da ikke uden den forreste kan
ftodcs af Vandet, og den ikke engang heel, men alem en Deel af den nk.
(*) For at proportionere Vandet imod Hjulenes adskillige Hvider, bör Aabnin-
gerne, af hvilke Vandet flyder »rd, paa alle Vand-Hinl, som skulle, alt
for Resten lige, gisre samme Virkning, at have samme Moment. Derfor
iagttages sædvanlig i Brugen, at Aabningcrne paa Sticboerne faaeO.ua-
drat Indhold, fom ere Hjulenes Diametrer sorkeert-viis proportiollerte, naar
Ff ff f r mmliz