770
Trettende Forelcrsning.
§. 182»
Arkene, som Jeg sagde, at Underfalds Hjulene bevæaedes alene ved Van-
Vandet flaner
an paa i Under- dets Stod. Dette et Aarsagen, hvorfor man vel maa tage slg vare
maa ikke "bgge for ikke ar sætte Fiellene for tet sammen. Sættes de faa nær hver-
bvcrnnöve fer andre, som i Taf. VL Fig. 2, da flaner Vandet tilbage og stemmes
imellem Fiellene, saa at HiuletS Bevægelse derved hindres (* *).
§-t8Z.
Kaldes den hele Hoide afVandet ca over o (om før A; den hele Hei-
de cd, jgiennem hvilken Vandet falder, H, da er nd =H —A, og
det hele Moment bliver (H — A). Da meget ofte A j disse
Machiner kan antages meget liden imod H som meget stor, saa bliver
Momentet her fast hele QH, eller en meget anseelig Deel af samme,
da den derimod, ester §. 95. i Underfalds' Mollerne ikke kan blive
uden AQH.
Dn derfor saa anseelig vindes lldi disse Machiner derved, at Vandet
flyder ind i dem, uden at drives ved Stedet, saa sees, at man virkelig
ingen syndertigFordeel kan venre sig i dem, deraf, at Spandene velte sig
om med en mittdre Hastighed, end det indflydende Vands, saa ar de tillige
drives ved Vandets Anstød- Man seer tillige, at de i sær ere fordeelagti-
ge, hvor den Hvide, som Vandet falder fra ind i Spandene, er liden,
og Vandets hele Affalds-Hvide, følgelig og Hirllets Diameter, kan være
anseelig stor.
(*) Det Princip, hvorpaa man grunder sig i at bestemme Fiellenes Antal t
Hjulene, er dette, at de to neste, saa lidet, som mueligt, stalde hindre
hinanden^ Er da (Taf. IV. Fig. u.)C Hjulet, Ca dets Halv-Diame.
Kr, ab = U< Ficllcks Oersnit ester Længden, saa sees strax, naar
ab staaer i verrckai Scilning, kan det af Vandet, som flyder til efter fa,
t dette Sicblck alene faae ten stærkeste Pression, om intet hindrer. Er
derimod Vinkley deb imellem to Fiel saa liden, at i dette Aieblik den
Deel §d af Fiellct skygger for, ba siden derved den Deel as Pressionen
ab rabes