Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

Om Sav-Mollerne. 797 intet nemlig, naar den staaer vertikal, siden immer storre og sisrre, indtil Haand-Vinden haver i sin Cirkel beffrevet 90". Middel- Kraften kan derfor, faavel i Henseende til Rivningen, som Tyng- den, bestemmes paa samme Maade, som i §♦ 122 Stak. Forelægn. Denne Middel-Kraft, som nemlig, Rivningen og sin ffraae Stil- nittg uagtet, kan holde Ligevegt efter Vertikalen med T + R, ville vi kalde 8. Denne Krast S virker paa Haand-Vindens Halv-Diameter, tuen Bevægelsen er ujevn, derfor maa, i Skeden for denne Halv- Dia,neter selv, den Deel af samme ansees for Vegt - Stang, som bestemmes i §. 123 Stat. For. Kaldes denne Vegt-Stangs-Arm da bliver 8.§ Momenter af denne Modstand. Hvortil endnu n,aa legges Momentet af Rivningen i Tapperne af Vand - Hiulets Axel, hvilket her findes paa samme Maade, som nylig forhen i Nest forrige Tilfælde. Ek denne Friktion F, den Vegt Slang, som samme virker paa, å, da bliver Fh Momentet. Er desuden Van- ders hele absolute Trykning T, Trykkets Centers Distance fra Vand- HinletS Center k , da ber være S.g -V~ I' — v ^oraf ititin kan bestemme Savens tyngde, naar Vandets Kraft er given, eller og de sornedne Krerster as Vünd, som maa haves, for flt fwttc et saadanl Verk i beste Gang, naar Savens Tyngde forud er an- k^gen som bestemt. §. 204. I alle deslige Machiner, som ere udregnede og indrettede ester den sterste Virkning, er det altid meget let, sorud at sige, Ii ii i 3