798 Fjortende Forelæsning.
hvad Hastigheden bliver i alle Delene, om Vand-HillletS Bevægelse
kan bestandig anftes for ensdan. Thi af Vandets givne Hastighed
er Vand-HiuletS derfor og Kam-HiuletS Hastighed bekiendt, fordi
de lobe om i samme Tid. Videre, ved Diametrernes Forhold siut-
tes strax af Kam Hjulets Hastighed Hastigheden i Driften udi Haand-
Vinden og Saven. Den Heide, over hvilken Saven stiger og
falder, er Diametern af den Cirkek, som Haand Vinden beffriver;
af den bestemmes Bevægelsen i Vognen. For at forstaae delte
sidste saa meget desto tydeligere er Fig. 4. Taf. VIII. tegnet sim-
plerc og tydeligere i Taf. VII. Fig. 8 , hvor igicn mo forestiller
VegbStangen, som Saven trekker paa, naar dcn er i sit nedersie,
og mo da i horizontal Skilning, imidlertid at mc er CharnierenS
Ruters c Distance fra Bevægelses - Punktet nu Over om bevæ-
gør sig Stangen i Veiret til en bekiendt Heide, for Ex. nr, fom
<v Halv Diametcrn flf den Cirkel, hvilken Haand-Vinden beffriver;
Da desuden Længden af Stangen om ~ rm er bekiendt, og ved
n er en ret Vinkel, bliver deraf Vinklen rmn bekiendt, føm tit-
kiendeaiver hele Vinkel-Bevægelsen af del Punkt c. Fslgclig ere de
to Punkter d oß c givne, det ene d, udi hvilket mc og cp ligge i
ret Linie, og udgiore Linien mq, naar den er paa sit længste, og
Ringen i Hjulet x følgelig er blevet ffudt fort. Det andet r, da
W CP ere bei.de under den fterste Vinkel mcp , som de kunde
giere sammen. At sinde Buen pq er derfor intet andet, end nt finde
paa eu given Cirkel to Punkter, paa hvilke fra to andre i bestemt
Stining givne c og d falde to Tangenter af bestemt og given Læng-
de cp og dq , hvoraf Buen pq altid kan bestemmes. Divideres
med denne Bue ben hele Peripherie, da findes, hvor mange Gan-
ge