Om Stampe - Mosterne.8or
Disse sidstes Arler E ere stærke Tommer - Stokke, rundt om paa
hvilke ere anlagte Löste-Stokke ay hvilke, i det Axlen bevæger sig
Wtt r legge sig an under ligesaadanne stærke Træ - Klapper by som
ildde fast i de vertikale Stawpc-Trceer F , hvilke derved lsfres, og
falde siden ned igien, naar ved Omveltningen a 09 b gaae ud af og
forlade hverandre. For at legge Löste Stokkene ind, inddeles Overs
snittet af Axlen efter en regulier Figur, af saa mange Kanter, som
wcm vil have Løfte-Stokke til, hvilke anlegges rundt om Axlen efter
Kanterne, og passes efter Længden, saaledes som Hullerne c, hvori
udi Bænkene H Stamperne falde, det udfordre. Stamperne be-
v«ge sig op og ned imellem to Bielker, som ky og de imellem beg-
ge gierte Aabninger, saa de ei kunne vakle. De forsynes neden
tU med en Skoening af Metal. Stampe - Hullerne gisreS som i
Fignr 2 ved cy og Bankene forsynes vel med Jern-Beflag, saa
de kunde holde.
For at beregne Tyngden, som Machinen haver at løfte, maa
allerførst iagttages, hvor mange Starnper den paa engang haver ar
hæve. Til den Ende maa Lefte-Stokkenes a og Klappernes b Læng-
der allerførst bestemmes, faavelsom hvor langt den ene ssyder ind over
den anden i den horizontale Skilning, da de begynde ar lofte. Fore-
stiller da i Fig. Z AB Srampcn, som lefle«; ghy Lefte-Stokkens
a Længde, gf Ut Stykke, a 03 b siaae over hverandre, da ere
bfy gf ogEf = ED givne, følgelig, naar Stampen er loftet
kil fit heieste udi D, er og Eg' given. Af Eg" og DE givne
findes Dg med Vinklen DE^ og Buen pqy forti viser, hvor nmn-
ge Grader der ere omveltede. Følgelig, da det og er bckiendt, em
hvor mange Grader at hver to af Lofte - Stokkene ligge fra hveran-
Kk kk k dre,