Forelæsninger over Statik og Hydrodynamik
med Maskin-Væsenets Theorier som den anden Deel af Forelæsningerne over Mekaniken. Del 2

 Sextende Forelcrsning. 814 Man seer let, at saasnart som Vinden falder i Vingerne, ftoder den dem fort, om de ligge ffraae for den, hvorved Axlen med Kam - Hjulet lober om; Kam - Hiulet driver igien Driften *, tennc den sverste Steen. Felgelig er der ingen meer Vanskelighed i at forstaae, hvorledes Malningen Der. § . 212. Men der er endnu adskilligt, som maa agtes, for i Alwin- delighed ot forstaae, hvad der behsveö ved en faadan Malning. Det er nødvendigt, at den sverste Steen maa kunne være bevæge- lig, for at Stenene snart kunne falde stærkere sammen, snart igien staae lider nicer fra hverandre, eftersom Vinden blæser med meer . ølkr mindre Kraft til, og eftersom man vil have finere eller grovere Malning. Til den Ende kan agtes. 1) Hvorledes Leberen lettes. Man maa agte, at o fore- jltUev egt stænger, som ^enge i hverandre, hvoraf den underste, hvis Hvile-Punkt ligger i Stolpen ved ?, er af anden Art, den overste derimod er en Vegt Stang af ferste Art, med Hvile-Punkt ved n. Stangen P gaaer i Heiden, naar den ved dette Punkt liggen- de Vegt-Stalig bevæges, saa er det af den forhen givne Bcffriv- Ning let at forstaae, at den everste Molle Steen maa tilligemed bli- ve lettet. Overalt seer man strap, at ved denne Sammensættets- af Vegt Stænger en overmande stor Byrde maa kunde blive letret, siden de Vegt-Ltangs-Arme, fom Lasten virker paa, ere, efter hvad Figuren viser, overmande smaa, 03 de derimod, Krasten yttrer sin Trykning paa, ere meget store. 2) Til