de sccdvanttge Wnd-Mosler. F15
r) Ti! at stille Mellen, ere Stenene selv et Middel. Iy
Uarmere man lader dein falde sammen, i sær om noget er imellem,
f°m tT'til males, desto ftsrre bliver Friktionen eller Delenes Riv-
Ulng, og desto storre Kræfter udfordres til at bevæge Mellen. Det
ev üllid got, naar man ved stærk Storm vil stille Mollen, at Ste-
gne ei ligge blot over hverandre, siden de ved at gaae af Vanvare
over hverandre, kunne stikke Msllen i Brand. Man kan forekomme
ved at tage Driften af, og ved at vende Mollen fra Vinden,
den heftes fast ved en Vinde. Den sædvanlige Maade, at stille
Mollen paa, er folgende.
Oven over Kam-Hiulet ligger (som man seer i Fig. 2, hvor
dette Hjul Q seer lige for er aftegnet) en Cirkel af Treer S, som
wau kalder Pressen. Denne Ring henger fast i T med et Leed,
tillader den at bevæges sp og ned. Skydes Ringen med Magr
Ued imod Hiulct, saaledes, som det forestilles i Figuren, da kan
^gen Bevægelse have Sted, fordi Friktionen af Hiulct paa Ringen
er overmande stor; skyder man derimod denne Ring op, bevæges
Hiulct frit, uden at rere Ringen.
Da denne Ring er besværlig at bevæge, faa regieres den ved
Hielp af Stangen x, som sees i begge Figurerne, og som er heftet
lil Pressen. Men da det kommer an paa, at holde den fast
'nd til Hjulet, naar man vil have Mellen stillet, faa regieres den-
ne Stang med samt Ringen igien ved Hielp of Vegt - Stangen Z,
3*9* i, paa hvis korte Arm m Ringen trekker og Kraften derimyd,
holder imod paa den lange /. Endnu lader man det ikke blive
derved. I p sees en Vinde, om den gaaer fra Vegt-Srangs-Ar-
en Snor uden Ende over Aplen af Vinden, hvorpaa Ringen
virker,