Om de hollandske Durk-Moller. 817
om Nled Træ - Klotser, over hvilke den overste Ring bevæger sig.
Paa denne sidste reises Tommer Verket, fom Axlen og Tagget hvi-
paa; Begge bevæges runbt om ved Hielp af Vegt - Stængerne
Udi g, Og holdes i den givne Skilning ved Hielp af Vinden N.
Resten forstaaes let. C er Molle - Axlen, paa hvilken Vingerne
rre indlagte, saavelfom Kam Hiulet For ved delte Hiul staaer,
som i nestforrige Slags, i H en Drist. Da Kam - Hiulet n
staaer i Centret af Ringen, saa kan det gribe ind i Driften, ihvor-
ledes end at Tagget med Melle, Axlen dreies. D er Axlen, paa
hvilken Driften er anlagt. Vil man ikke have uden et enkelt Mol,
lc-Verk, da kan, i Henseende til denne Axel, Indretningen inden
l Msllen gisreö, fom i nestforrige Tilfalde. Vil man derimod
have et dobbelt Molle-Verk, kan Indretningen ffee, som Figuren viser.
Nemlig; i E legges igicn et takket Hiul. Samme griber ind
i de to Drifter F, hvis Axler paa den før forklarte Maade gaae
igien ned til Melle-Srenene udi G, hvilke saalcdes sættes i Bevcr-
gelft. Mollen kan stilles paa samme Maade, som den i §. 212
bedrevne.
§. 214-
En af de betydeligste Poster i VindMellerne er den Vinkel,
Under hvilken Vingen bsc paa Axlen være 6010t imod Vinden, imid-
lertid at den for R sten staaer paa 2lxlen perpendikulær. Thi
Man seer strar, at dersom Vingen stod perpendikulär mod Vinden,
som da yrrrede sin storste Krafts absolute Trykliing paa Planet,
maatle den anvende sin hele Krast til at styrte Mellen em, uden
At give Axlen en omveUende Bevægelse. Paa del dersor ar denne
Mm mm m ftOße